Du er her: Home Arrangementer Arkiv Business mission til Tromsø

Share on: Follow on:

 

Besøg Tromsø: Business mission arrangeret af
Danmarks ambassade i Oslo

 

Deltag i ambassadens business mission til Tromsø den 6.-7. juni 2016 med fokus på markedspotentialet i Nordnorge. Turen giver dig mulighed for at møde beslutningstagere og potentielle kunder samt at få indsigt i områdets udvikling.

Baggrund
Nordnorge har i en række år været et område i vækst. De næste seks år forventes private og offentlige investeringer på adskillige milliarder NOK indenfor alle væsentlige sektorer. På denne rejse har vi fokus på tre sektorer: infrastruktur & industri, den maritime sektor samt byggesektoren. Rejsen vil afdække konkrete markedsmuligheder og lokale netværk indenfor den af disse sektorer, som er relevant for dig.

Nordnorge
Nordnorge har de seneste år haft en højere vækst og en større investeringsramme end resten af Norge. Frem mod 2022 forventes en markant vækst i bygge- og anlægsbranchen, der skal udbygges jernbaner, veje og havne. Omdrejningspunktet for mange af disse investeringer er Tromsø: Porten til Ishavet. Byen er et symbol på Nordnorges markante fremgang. Befolkningstallet og turismen er kraftigt stigende, og Tromsø havn er i rivende udvikling.

Virksomhedsprofil
Hvis din virksomhed leverer produkter til offshore, byggesektoren, havne eller industri, hvis du er interesseret i at undersøge dine markedsmuligheder i Nordnorge nærmere og/eller ønsker at komme i dialog med beslutningstagere i og omkring Tromsø, så er denne rejse noget for dig.
Business missionens formål
Gennem en række sektorspecifikke arrangementer får du mulighed for at se nærmere på Tromsøs muligheder.
Desuden får du mulighed for at invitere kunder og andre interessenter til en stor netværksmiddag hvor ambassadøren er vært sammen med lokale VIPs.


⦁ Deltagergebyr: DKK 12.500 per virksomhed. Herudover DKK 2.000 per ekstra deltager (prisen er eksklusiv rejse og ophold).
⦁ For at missionen kan realiseres skal mindst 8 virksomheder og 10 personer deltage.
⦁ Deadline for tilmelding: 22.04.2016
⦁ I tillæg til fællesprogramet kan du også få hjælp til kundeafdækning, partnersøgning og markedsføring af din virksomhed. Tag kontakt for yderligere dialog.

For tilmelding og spørgsmål kontakt os:

Henrik Visby: henvis@um.dk
+ 47 22 54 07 93

Malthe Slemming: malsle@um.dk
+ 47 22 54 07 97

Tine Hylleberg: tinhyl@um.dk
+ 47 22 54 08 03

 

Tentativt program for alle deltagere i business missionen

Tirsdag den 6. juni.
• Morgen - Ankomst til Tromsø ved egen foranstaltning.
• Frokost og netværksarrangement for alle.
• Fællesdel: Korte oplæg om Nordnorge og Tromsø ved lokale myndigheder, interesseorganisationer og ressourcepersoner.

Herefter deles vi op i tre forskellige spor med oplæg om markedsmulighederne: Infrastruktur & industri. Den maritime sektor. Byggesektoren.

• Fællesarrangement: Eksempelvis besøg på Tromsø havn.
• Netværksmiddag med ambassadøren, den danske konsul i Tromsø samt lokale VIPer. Med mulighed for at invitere egne gæster.

Onsdag den 7. juni.
• Feltbesøg – fællesaktiviteter: 

Vi arrangerer tre fælles besøg med afsæt i de sektorer, som I repræsenterer. Der bliver mulighed for at besøge lokale virksomheder, besigtige projekter eller møde potentielle samarbejdspartnere og myndighedspersoner. Besøgene afstemmes nærmere efter de tilmeldtes behov og ønsker.


• Individuel afrejse eller mulighed for at koble sig på yderligere aktiviteter.

 

 

Har du spørgsmål, så kontakt:

Stein-Erik Linna

 

Stein-Erik Linna
stein.erik.
linna@hjoerring.dk
Tlf: + 45 41 22 60 12

 

Helle Duus Jørgensen

 

Helle Duus Jørgensen
hdj@aalborg.dk
Tlf.: +45 25 20 15 66

 

Henrik Thingholm Kristoffersen

 

Henrik Thingholm Kristoffersen
htk@vhnordjylland.dk
Tlf.: +45 40 54 84 07